Star Trek VI: The Undiscovered Country

År 2293. Stardate 9521.6. Filmen starter da Klingon månen - Praxis - eksploderer på grund af overminering. Dette betyder at Qónos (Klingon homeworld) udsættes for kraftig forurening og man må bruge næsten alle sine resurser på at lave miljøforanstaltninger. Da man ikke har økonomi til både at føre krig og gøre noget ved miljøet, tilbyder man fred med UFP.

Klingon-kansler Gorkon skal til freds møde med UFP og man tilbyder at lade Enterprise eskortere hans skib sikkert til dette møde. Under denne eskorte afholdes en temmelig anstrengt middag ombord på Enterprise - man har ikke meget tilfælles. Kort efter middagen er slut og gæsterne er kommet ombord på deres eget skib, bliver det angrebet.

Kirk og McCoy tager over på kanslerens skib. Gorkon er hårdt såret og McCoy forsøger at rede hans liv - men forgæves. Kirk og McCoy bliver nu anklaget og dømt for mordet på Gorkon - men i stedet for at blive henrette, bliver de sendt til Rura Penthe på livstid.

Samtidig med dette begynder besætningen på Enterprise - med Spock i spidsen - at efterforske angrebet og dermed finde de rigtige moderer. Det viser sig at ikke alle spiller med åbne kort og ikke alle er hvem de udgiver sig for at være - ikke alle ønsker fred.

Om selve filmen.

Filmen er måske den bedste af alle film med den originale besætning. Handlingen er god og meget troværdig - på mange måder minder det om opbruddet i det tidligere Sovjet. Også teknisk er filmen en lækkerbisken - om end den er dyster i sit visuelle udtryk.

I rollen som forsvarer for Kirk og McCoy ses Michael Dorn der spiller en forfader til Worf. I rollen som oberst West ses Rene Auberjonois, som spiller Odo i ST:DS9. Det er også i denne film at vi første gang stifter bekendtskab med en Shape-shifter. Christian Slater fik en lille rolle i filmen, da han er en stor fan af Star Trek.

Produktions år: 1991

James Tiberius Kirk - William Shatner
Spock - Leonard Nimoy
Leonard H. McCoy - DeForest Kelly
Montgomery Scott - James Doohan
Pavel Chekov - Walter Koenig
Hikaru Sulu - George Takie
Uhuru - Nichelle Nichols
General Chang - Christopher Plummer
Enterprise NCC-1701 (Samtlige rumskibe er omtalt her)
Tilbage til hovedmenuen