Trekkies.dk (Tilbage til forsiden)


Tilbage til forsiden



Foreningen TV-serier Kalender Biograffilm Universet Download Billeder Diverse Presse DM i Star Trek Butikken





Medlemsarrangementudvalget i Odense

Bjarne Jensen
 
Helle Jensen
Bjarne Jensen  
Helle Jensen

 
Tommy Højgaard Møller
 
Merete Hansen
Tommy Højgaard Møller  
Merete Hansen

 

Som mange kan bekræfte, så er vi ikke helt normale i MAU Odense. Bare mød op til et af vores største arrangementer, "En dag på Holodækket" så ved du hvad vi snakker om. :-)

Odense MAU’et er det ældste i trekkies dk, og var det første der startede med at arrangere medlemsmøder uden for København. De første gange blev det til medlemsmøder i Middelfart, og senere i Kolding, Vejle og Odense.

Lokalerne i Odense byder dog på de bedste faciliteter, og derfor ligger størstedelen af vores arrangementer også her. Videodagene foregår normalt i Vejle, hvor vi har lidt mere plads at gøre med. Vi arrangerer normalt kørsel for medlemmerne i private biler, så alle os fra Odense også kan komme med til videodagene i Vejle.

Til vores medlemsmøder bestræber vi os på at gøre møderne både informative igennem vores korte og lange foredrag, men også sjove og hyggelige, hvor du kan få en kop kaffe/te og købe et stykke kage. Vi sætter stor pris på det sociale samvær, og derfor holder vi også lange pauser imellem vores foredrag, hvor vi sammen kan sidde og snakke om alt mellem himmel og Star Trek. :)

Når vi holder caféaftener, foregår det for det meste på "Den Smagløse Café" i Odense. Her behøver man ikke at være medlem for at deltage, så kom forbi til en uformel snak om Star Trek og tag gerne en ven/kæreste eller andre med. Det skal dog siges at det er et plus, hvis du mestrer det Klingonske sprog, for det hænder at vi i løbet af aftenen spontant bryder ud i sang og synger klingonske drikkeviser. Ja ja, vi er stadig ganske "normale". ;-)

En gang om året lukker vi dørene op for det populære event "En dag på Holodækket". Det foregår i KFUM’s lokaler på Skibhusvej i Odense. EDPH er et slags Star Trek-karneval, hvor mange vælger at komme udklædt. Men bare rolig, man behøver ikke at komme udklædt. Til eventen er der underholdning, om end meget sygt til tider, opført af os fra MAU’et, konkurrencer, foredrag, Star Trek-sang hvor vi igen synger klingonske drikkeviser. Ja, vi er vilde med de klingonske drikkeviser. Der bydes desuden også på Star Trek-mad i alle afskygninger.

Hvis du er nået hertil, er du, hvor utroligt det end lyder, åbenbart stadig ikke blevet skræmt væk. Så skynd dig at kigge i kalenderen efter det næste møde i Odense. Vi glæder os meget til at se, og høre, dig. :)

Med venlig hilsen
MAU-Odense

Har du spørgsmål, kan du altid henvende dig på adressen odense




trekkies.dk
Postbox 851
2400 København NV

Flere kontaktoplysninger.

Fremtiden er begyndt


© copyright trekkies.dk 1996-2014 • Hostet af A-Data A/S